I 2023-2024 kontaktede borgere oftest MIO, fordi de var uenige i kommunens afgørelse om at anbringe et barn eller var bekymrede for et anbragt barns trivsel. Det viser rapporten “Borgerhenvendelser til MIO i 2023 og 2024”, som MIO netop har offentliggjort.
MIO modtog i 2023-2024 i alt 198 henvendelser fra borgere – primært fra forældre, plejeforældre og andre omsorgspersoner. Og mange af disse henvendelser drejede sig altså om anbragte børn.
Andre henvendelser drejede sig om manglende hjælp fra myndighederne, om forældrekonflikter, om plejefamilier, om skoler og daginstitutioner, om seksuelle overgreb og vold mod børn, om hjemløshed og om selvmordstruede børn.
Færre henvendelser i 2023-2024
Antallet af henvendelser i 2023-2024 er dog for lavt til, at MIO kan give et repræsentativt billede af børns vilkår – eller sige noget generelt om problemernes udbredelse i Grønland. Men henvendelserne giver et værdifuldt indblik i de udfordringer og bekymringer om børn og unge, som nogle borgere oplever.
De kun 198 henvendelser til MIO i 2023 og 2024 udgør et markant fald i forhold til årene før. Til sammenligning modtog MIO 481 henvendelser i 2019 alene.
Det markante fald i antallet af henvendelser skyldes blandt andet oprettelsen af Tusaannga i 2019, der i 2023 fik udvidede åbningstider – blandt andet på opfordring fra FN’s Børnekomité og MIO.
MIO ser det således som en særdeles positiv udvikling, at børn, unge og voksne, der har det svært, kan få hjælp og rådgivning fra Tusaannga døgnet rundt.
Når borgere henvender sig til MIO, kan de fortsat få rådgivning om børns rettigheder og vejledning om mulige klagemuligheder. MIO kan dog ikke gå ind i individuelle sager, men har opfordret landets politikere til, at der oprettes egentlig klageinstans for børn i Grønland.
Læs rapporten “Borgerhenvendelser til MIO i 2023-2024” her
Læs mere om MIO’s forslag om en klageinstans for børn her