MIO advarer om konsekvenserne af en forlænget sommerferie

Inatsisartut skal onsdag den 22. april behandle et forslag om en samlet sommerferie fra 1. juni til 31. august, omlægning af skoleåret til perioden 1. september–31. maj samt muligheden for lokalt at reducere undervisningsugen til fire dage i april og maj. MIO udtrykker alvorlig bekymring over forslaget.

MIO anerkender ønsket om at tilpasse skoleåret til grønlandske kulturelle og samfundsmæssige forhold. Samtidig understreger MIO, at alle ændringer, der vedrører børn, skal vurderes i overensstemmelse med FN’s Børnekonvention, som Grønland er forpligtet af. Det indebærer blandt andet, at barnets tarv skal være et grundlæggende hensyn i alle beslutninger.

Skolen som afgørende holdepunkt
Forslaget om en samlet sommerferie på tre måneder indebærer, at mange børn i længere tid vil stå uden den daglige struktur, faste rammer og stabile voksenkontakt, som skolen normalt giver. For mange børn er skolen ikke blot et sted for undervisning, men et centralt holdepunkt i hverdagen med forudsigelighed, relationer og fællesskaber.

Børnetalsmanden udtaler:
“Vores erfaringer fra rejser i hele landet viser, at skolen for mange børn – og særligt for børn i udsatte positioner – udgør et afgørende tryghedsrum med struktur, stabile voksne og fællesskab. For disse børn er skolen ofte det sted, hvor de møder forudsigelighed og trygge relationer i hverdagen. En tre måneder lang sommerferie risikerer at fjerne dette holdepunkt og efterlade børnene uden den stabile voksenkontakt og daglige struktur, som er afgørende for deres trivsel.”

Mange familier har ikke mulighed for at holde ferie i hele sommerperioden, og adgangen til skolepasning er flere steder i landet begrænset. Det betyder, at mange børn kan få lange og ustrukturerede dage uden faste rammer og voksenkontakt. MIO vurderer, at dette vil berøre alle børn, men at konsekvenserne vil være særligt alvorlige for børn i udsatte positioner, hvor manglende støtte og struktur kan forværre eksisterende udfordringer. Dermed opstår en risiko for indirekte forskelsbehandling i strid med Børnekonventionens artikel 2.
Ud over tabet af struktur og voksenkontakt medfører en lang sammenhængende sommerferie også yderligere risici for børns hverdag og skolegang.

Konsekvenser af en lang sommerferie
MIO peger på risikoen for øget og ureguleret skærmbrug i lange perioder uden stabil voksenkontakt. MIO’s igangværende landsdækkende undersøgelse viser allerede et højt skærmforbrug blandt børn, ofte uden voksent opsyn, hvilket kan påvirke trivsel, søvn og sociale relationer negativt – særligt for børn i udsatte positioner.

Samtidig er MIO bekymret for, at en tre måneder lang afbrydelse af skolegangen kan svække kontinuiteten i undervisningen og øge risikoen for fagligt efterslæb. Når der går lang tid uden undervisning og faglig opfølgning, kan det være vanskeligt for børn at vende tilbage til læring og rutiner, og her vil børn i udsatte positioner være særligt sårbare.

De samme udfordringer gør sig gældende i forbindelse med forslaget om lokalt at reducere undervisningsugen i forårsperioden, hvor mange forældre fortsat vil have en almindelig arbejdsuge. For nogle børn kan det betyde gentagne hverdage uden voksenopsyn, faste rammer og mulighed for læring.

Lige adgang til kulturel læring
MIO anerkender intentionen om at styrke børns deltagelse i jagt, fangst og andre kulturelle aktiviteter. Det er vigtigt, at børns uddannelse understøtter forståelsen for og tilknytningen til grønlandsk kultur og natur.

MIO vurderer imidlertid, at dette hensyn kan varetages uden en samlet sommerferie på tre måneder. En lang sammenhængende ferie risikerer tværtimod at skabe ulighed, da ikke alle børn har mulighed for at deltage i jagt, fangst og kulturelle aktiviteter gennem familien.
For at sikre lige adgang bør kulturel og naturbaseret viden i højere grad integreres i undervisningen, så alle børn – uanset familiens ressourcer og forudsætninger – får mulighed for at tilegne sig denne viden. Samtidig kan ferieperioder placeres mere fleksibelt i forhold til jagt- og fangstsæsoner, uden at samle hele pauseperioden over tre måneder.

På den måde kan hensynet til kultur og tradition forenes med børns ret til kontinuitet, tryghed og lige muligheder i uddannelsen.

MIO’s anbefaling
MIO anbefaler, at forslaget ikke gennemføres i sin nuværende form. Særligt anbefales det, at:
• der ikke indføres en samlet sommerferie på tre måneder
• forlængede weekender og fire dages undervisningsuger ikke indføres, når forældre fortsat har en almindelig arbejdsuge
• ferieperioder placeres mere fleksibelt
• kulturel og naturbaseret læring integreres i undervisningen
• ændringer gennemføres gradvist og på baggrund af forsøg
• der udarbejdes børneretlige konsekvensvurderinger før beslutning

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for deres børn har et godt liv: Har du husket at give ros og kram til dit barn i dag?

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for at deres børn har et godt liv: Har du husket at spørge, hvad dit barn synes?

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for deres børn har et godt liv: Sætter du dit barnets behov før dine egne.

Kender du børns rettigheder?

Børn har ret og pligt til at gå i skole: Husker du at snakke med dit barn om, hvad det har lært i skole i dag?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Husk at kramme og kysse dit barn når du går.

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Har du husket at grine sammen med dit barn?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Børn har ret til en levevilkår, der gør, at de kan udvikle sig fysisk, psykisk, åndeligt og socialt.

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Hvad har dit barn spist til frokost i dag?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Giver du dit barn kærlighed? Læser du godnathistorie for dem, vågner sammen med dem, holder du øje med dem når de leger udenfor?