Når politikerne reformerer folkeskolen, træffer de beslutninger med betydning for børn i mange år frem. Derfor er det alvorligt, når et lovforslag ændrer fag, skoledage og sprogprioriteringer uden klare svar på, hvordan børns læring, trivsel og uddannelsesmuligheder styrkes.

Som børnerettighedsinstitution ser MIO med betydelig bekymring på lovforslaget. Flere forslag risikerer at øge ulighed, skabe nye barrierer og flytte fokus væk fra de reelle problemer.

En skolereform bør vurderes ud fra ét spørgsmål: Er dette til barnets bedste – nu og i fremtiden?

Børn skal høres

Børn har ret til at blive hørt i spørgsmål, der vedrører deres liv. Det gælder også, når der laves skolelovgivning. Derfor skal børneinddragelse prioriteres, når reformer får betydning for børn i hele landet.

Det er myndighedernes ansvar at finde reelle måder at inddrage børn på. At høre MIO eller børnetalsmanden er ikke det samme som at høre børnene selv. MIO kan bidrage med et børnerettighedsperspektiv, men kan ikke erstatte børns egne erfaringer og stemmer.

I arbejdet med folkeskolereformen burde der have været et tættere samarbejde med Ilisimatusarfik, som både inddrager børn i forskning og har en indgående viden om folkeskolen.

Gode sprogkundskaber kræver mere end nye fagplaner

Det er positivt, at lovforslaget lægger op til at styrke grønlandsk på yngstetrinnet. Et stærkt modersmål har stor betydning for barnets identitet, trivsel og læring og er en vigtig del af barnets ret til sprog, kultur og udvikling.

Retten til sprog handler dog om mere end grønlandsk som hovedsprog. Børn, der taler grønlandske dialekter, skal sikres støtte i deres egen dialekt. Børn, som ikke har grønlandsk som modersmål, skal tilbydes undervisning i deres eget modersmål. Det må ikke afhænge af bopæl eller lokale prioriteringer.

MIO er samtidig bekymret for, at flere af forslagene ændrer fagstrukturen uden reelt at løse problemerne med undervisningens kvalitet. Det gælder blandt andet forslaget om, at dansk og engelsk på yngstetrinnet alene skal være introduktionsfag, mens den egentlige undervisning i fagene først påbegyndes på mellemtrinnet.

I lovbemærkningerne henvises der blandt andet til en rapport udarbejdet af en ekspertgruppe, som Naalakkersuisut nedsatte i 2017 for blandt andet at få belyst undervisningen i sprog i den grønlandske folkeskole. Rapporten anbefaler, at børns modersmål styrkes som grundlag for bedre tilegnelse af fremmedsprog. Samtidig fremhæver den, at en tidlig start med fremmedsprog ikke i sig selv sikrer bedre resultater, hvilket man blandt andet har erfaret på Island.

Rapporten understreger dog også, at de begrænsede resultater i Island og andre lande især skyldtes mangel på kvalificerede lærere og utilstrækkelige undervisningsmaterialer. Problemet er dermed ikke den tidlige start, men kvaliteten af den undervisning, børnene modtager.

Nyere forskning fra Ilisimatusarfik peger på lærermangel og udfordringer med kvaliteten i undervisningen flere steder her i landet. Derfor savner MIO, at reformen tager fat i roden til problemerne: Hvordan sikrer vi nok kvalificerede lærere? Hvordan styrker vi undervisningen? Hvordan sikrer vi gode materialer i alle skoler?

Engelsk først kræver et uddannelsessystem, der er klar

Lovforslaget åbner for, at engelsk kan blive første fremmedsprog. MIO er ikke imod dette, hvis det er til barnets bedste. Men ændringen bør ikke gennemføres, før ungdomsuddannelser og videregående uddannelser reelt er indrettet til det.

Ellers risikerer børn og unge at blive sendt videre i et uddannelsessystem, hvor de mangler de nødvendige sproglige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Det kan skabe nye barrierer og udfordre barnets ret til uddannelse og lige muligheder.

Det er også en bekymring, som ekspertgruppen selv fremhæver i deres rapport. Hvis sprogundervisningen reduceres uden, at man samtidig at skærper kvaliteten i undervisningen, kan gevinsten i engelsk blive begrænset. Svagere danskkundskaber vil samtidig gøre overgangen til videre uddannelse vanskeligere for de kommende generationer.

Kortere skoleår bekymrer

MIO er meget uenig i forslaget om, at børn på yngstetrinnet skal kunne have et skoleår på 180 dage frem for 200.

For mange børn er skolen et sted med struktur, fællesskab, læring og stabile voksne relationer. Kortere skoleår kan ramme børn meget forskelligt og risikerer især at gå ud over dem, som har størst behov for trygge rammer i hverdagen.

Mange familier har ikke mulighed for at holde ferie i hele sommerperioden, og adgangen til skolepasning er flere steder i landet begrænset. Det kan betyde, at mange børn får lange og ustrukturerede dage uden faste rammer og stabil voksenkontakt.

MIO vurderer, at dette kan berøre alle børn, men at konsekvenserne kan blive særligt alvorlige for børn i udsatte positioner, hvor manglende støtte og struktur kan forværre eksisterende udfordringer.

Der er samtidig risiko for øget og ureguleret skærmbrug i længere perioder uden voksent opsyn. Det kan påvirke trivsel, søvn og sociale relationer negativt – særligt for børn i udsatte positioner.

Barnets bedste først

MIO opfordrer landets politikere til at bruge førstebehandlingen til at forbedre lovforslaget, så barnets bedste bliver det bærende hensyn.

Børn har ret til uddannelse, der udvikler deres evner og giver dem reelle muligheder senere i livet. Det gælder alle børn, uanset hvor i landet de bor. En reform må derfor ikke øge forskellene mellem kommuner, skoler eller elevgrupper.

Børn har kun én skolegang. Derfor bør politikerne sikre et stærkere lovforslag, der reelt styrker børns rettigheder og muligheder – nu og i fremtiden – og ikke blot ændrer systemet omkring dem.

Når politikerne reformerer folkeskolen, træffer de beslutninger med betydning for børn i mange år frem. Derfor er det alvorligt, når et lovforslag ændrer fag, skoledage og sprogprioriteringer uden klare svar på, hvordan børns læring, trivsel og uddannelsesmuligheder styrkes.

Som børnerettighedsinstitution ser MIO med betydelig bekymring på lovforslaget. Flere forslag risikerer at øge ulighed, skabe nye barrierer og flytte fokus væk fra de reelle problemer.

En skolereform bør vurderes ud fra ét spørgsmål: Er dette til barnets bedste – nu og i fremtiden?

Børn skal høres

Børn har ret til at blive hørt i spørgsmål, der vedrører deres liv. Det gælder også, når der laves skolelovgivning. Derfor skal børneinddragelse prioriteres, når reformer får betydning for børn i hele landet.

Det er myndighedernes ansvar at finde reelle måder at inddrage børn på. At høre MIO eller børnetalsmanden er ikke det samme som at høre børnene selv. MIO kan bidrage med et børnerettighedsperspektiv, men kan ikke erstatte børns egne erfaringer og stemmer.

I arbejdet med folkeskolereformen burde der have været et tættere samarbejde med Ilisimatusarfik, som både inddrager børn i forskning og har en indgående viden om folkeskolen.

Gode sprogkundskaber kræver mere end nye fagplaner

Det er positivt, at lovforslaget lægger op til at styrke grønlandsk på yngstetrinnet. Et stærkt modersmål har stor betydning for barnets identitet, trivsel og læring og er en vigtig del af barnets ret til sprog, kultur og udvikling.

Retten til sprog handler dog om mere end grønlandsk som hovedsprog. Børn, der taler grønlandske dialekter, skal sikres støtte i deres egen dialekt. Børn, som ikke har grønlandsk som modersmål, skal tilbydes undervisning i deres eget modersmål. Det må ikke afhænge af bopæl eller lokale prioriteringer.

MIO er samtidig bekymret for, at flere af forslagene ændrer fagstrukturen uden reelt at løse problemerne med undervisningens kvalitet. Det gælder blandt andet forslaget om, at dansk og engelsk på yngstetrinnet alene skal være introduktionsfag, mens den egentlige undervisning i fagene først påbegyndes på mellemtrinnet.

I lovbemærkningerne henvises der blandt andet til en rapport udarbejdet af en ekspertgruppe, som Naalakkersuisut nedsatte i 2017 for blandt andet at få belyst undervisningen i sprog i den grønlandske folkeskole. Rapporten anbefaler, at børns modersmål styrkes som grundlag for bedre tilegnelse af fremmedsprog. Samtidig fremhæver den, at en tidlig start med fremmedsprog ikke i sig selv sikrer bedre resultater, hvilket man blandt andet har erfaret på Island.

Rapporten understreger dog også, at de begrænsede resultater i Island og andre lande især skyldtes mangel på kvalificerede lærere og utilstrækkelige undervisningsmaterialer. Problemet er dermed ikke den tidlige start, men kvaliteten af den undervisning, børnene modtager.

Nyere forskning fra Ilisimatusarfik peger på lærermangel og udfordringer med kvaliteten i undervisningen flere steder her i landet. Derfor savner MIO, at reformen tager fat i roden til problemerne: Hvordan sikrer vi nok kvalificerede lærere? Hvordan styrker vi undervisningen? Hvordan sikrer vi gode materialer i alle skoler?

Engelsk først kræver et uddannelsessystem, der er klar

Lovforslaget åbner for, at engelsk kan blive første fremmedsprog. MIO er ikke imod dette, hvis det er til barnets bedste. Men ændringen bør ikke gennemføres, før ungdomsuddannelser og videregående uddannelser reelt er indrettet til det.

Ellers risikerer børn og unge at blive sendt videre i et uddannelsessystem, hvor de mangler de nødvendige sproglige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Det kan skabe nye barrierer og udfordre barnets ret til uddannelse og lige muligheder.

Det er også en bekymring, som ekspertgruppen selv fremhæver i deres rapport. Hvis sprogundervisningen reduceres uden, at man samtidig at skærper kvaliteten i undervisningen, kan gevinsten i engelsk blive begrænset. Svagere danskkundskaber vil samtidig gøre overgangen til videre uddannelse vanskeligere for de kommende generationer.

Kortere skoleår bekymrer

MIO er meget uenig i forslaget om, at børn på yngstetrinnet skal kunne have et skoleår på 180 dage frem for 200.

For mange børn er skolen et sted med struktur, fællesskab, læring og stabile voksne relationer. Kortere skoleår kan ramme børn meget forskelligt og risikerer især at gå ud over dem, som har størst behov for trygge rammer i hverdagen.

Mange familier har ikke mulighed for at holde ferie i hele sommerperioden, og adgangen til skolepasning er flere steder i landet begrænset. Det kan betyde, at mange børn får lange og ustrukturerede dage uden faste rammer og stabil voksenkontakt.

MIO vurderer, at dette kan berøre alle børn, men at konsekvenserne kan blive særligt alvorlige for børn i udsatte positioner, hvor manglende støtte og struktur kan forværre eksisterende udfordringer.

Der er samtidig risiko for øget og ureguleret skærmbrug i længere perioder uden voksent opsyn. Det kan påvirke trivsel, søvn og sociale relationer negativt – særligt for børn i udsatte positioner.

Barnets bedste først

MIO opfordrer landets politikere til at bruge førstebehandlingen til at forbedre lovforslaget, så barnets bedste bliver det bærende hensyn.

Børn har ret til uddannelse, der udvikler deres evner og giver dem reelle muligheder senere i livet. Det gælder alle børn, uanset hvor i landet de bor. En reform må derfor ikke øge forskellene mellem kommuner, skoler eller elevgrupper.

Børn har kun én skolegang. Derfor bør politikerne sikre et stærkere lovforslag, der reelt styrker børns rettigheder og muligheder – nu og i fremtiden – og ikke blot ændrer systemet omkring dem.