50 selvmord i 2025, heraf mange unge – og endda børn. Det er det højeste antal i perioden 2018-2025. Det er de hjerteskærende fakta.

Derfor er det positivt, at Atassut har taget initiativ til en forespørgselsdebat i Inatisisartut den 11. juni om ”hvilke årsager der kan være til selvmord og hvilket ansvar samfundet har i det spørgsmål”. Og det er positivt, at partiet foreslår, at ”al eksisterende videnskabelig viden bliver samlet, og at også andre mulige årsager bliver undersøgt.”

For det er vigtigt, at vi bliver ved med at undersøge, hvad vi kan gøre for at hjælpe de ulykkelige mennesker, der ikke kan se anden udvej.

Børnetalsmand Stina Sværd vil dog gerne understrege, at det er bydende nødvendigt, at vi som samfund reagerer på den viden, som allerede findes – og at vi reagerer nu.

Risici i barndommen

Så sent som i april 2026 udkom rapporten “Landslægeembedets årsrapport vedr. Selvmord 2025”. Her har landslægen blandt andet kortlagt risikofaktorerne for selvmord:

“International forskning viser, at selvmord oftest er forbundet med psykisk sygdom, tidligere selvmordsforsøg og misbrug, herunder alkohol (Turecki & Brent, 2016; WHO, 2023) […] I arktiske og inuit-samfund er der desuden dokumenteret betydning af sociale belastninger, herunder overgreb, tab og marginalisering (Kirmayer et al., 2007; Seidler et al., 2023). I arktiske og inuit-samfund peger forskningen desuden på betydningen af belastende barndomsforhold, seksuelle overgreb, social marginalisering, tab og hurtige samfundsforandringer som medvirkende strukturelle faktorer (Kirmayer et al., 2007; Leenaars et al., 2013; Seidler et al., 2023).”

MIO advarede i september 2025 om, at selvmordsproblematikken må forstås som en egentlig krisetilstand. Der er tale om et komplekst samspil af faktorer mellem blandt andet psykisk mistrivsel, omsorgssvigt, overgreb, alkohol- og stofmisbrug i hjemmet, social ulighed og manglende adgang til rettidig hjælp.

Mange af de primære årsager til selvmord er altså grundlagt – eller til stede – allerede i barndommen: Psykisk sygdom, omsorgssvigt, overgreb, seksuelle overgreb, alkohol- og stofmisbrug i hjemmet og andre ”belastende barndomsforhold”.

Derfor er det også i barndommen, vi skal starte med at forebygge: Vi skal sikre, at børn og unge bliver udredt og behandlet for psykisk sygdom. Og vi skal forebygge omsorgssvigt, seksuelle overgreb, alkohol- og stofmisbrug i hjemmet og andre belastende barndomsforhold.

Det er vel at mærke også børnenes ret ifølge FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, artikel 19, 24 og 34.

Alkohol er en væsentlig faktor

I rapporten konkluderer landslægen, at alkohol er “en væsentlig medvirkende faktor” til selvmord:

“I de tilfælde, hvor der forelå oplysninger, var afdøde alkoholpåvirket i samtlige registrerede tilfælde. Alkohol øger impulsivitet, reducerer dømmekraft og forstærker affekt, og er internationalt dokumenteret som en central risikofaktor for selvmord. I en grønlandsk kontekst, hvor rusdrikning og alkoholrelaterede belastninger fortsat er udbredte, må alkohol-forebyggelse anses som en integreret del af selvmordsforebyggelsen.

Disse fund understøtter behovet for at koble den kliniske og individrettede forebyggelse tættere til strukturelle tiltag. Anbefalingerne i Anbefalinger til en flerårig evidensbaseret alkoholpolitik 2025 (Departementet for Sundhed og Personer med Handikap, 2025) […] er direkte relevante i en selvmordsforebyggende sammenhæng. Dokumentet peger eksplicit på sammenhængen mellem alkohol, vold, traumer og selvmordsadfærd samt behovet for et folkesundhedsmandat i reguleringen af alkoholområdet.”

Landslægeembedet konkluderer derfor, at:

“Selvmordsforebyggelse i Grønland kan ikke alene baseres på individuel behandling og kriseintervention. Den må suppleres med tværsektorielle strukturelle tiltag, der reducerer alkoholrelaterede belastninger, styrker beskyttende faktorer i lokalsamfundene og mindsker risikoen for impulsive handlinger i akutte krisesituationer.”

Anbefalinger

Børnetalsmand Stina Sværd og MIO opfordrer på det kraftigste til, at Naalakkersuisut og Inatsisartut:

tager de nødvendige initiativer til at forebygge selvmord allerede i barndommen ved at:

• sikre, at børn og unge udredes og behandles for psykiske lidelser,

gøre alt for at beskytte børn og unge mod omsorgssvigt, seksuelle overgreb, alkohol- og stofmisbrug i hjemmet samt andre belastninger.

reagerer på Landslægeembedets klare konklusioner og:

• • anerkender, at ”alkohol-forebyggelse anses som en integreret del af selvmordsforebyggelsen”
  • genoptager drøftelserne af “Anbefalingerne til en flerårig evidensbaseret alkoholpolitik” allerede på efterårssamlingen 2026 og forpligter sig til at udforme en national alkoholpolitik.