Forretningsorden for Børnerådet

I medfør af Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011 om Børnetalsmand og Børneråd § 15, stk. 4 fastsætter nærværende forretningsorden rammerne for arbejdet i Børnerådet.

Formål og opgaver

Børnerådet fastsætter børnerettighedsinstitutionens årlige fokus- og indsatsområder med udgangspunkt i børnerettighedsinstitutionens lovfæstede opgaver. Denne fastsættelse tager udgangspunkt i en drøftelse på det 3. årlige rådsmøde, som følges op af justering og fastsættelse på det efterfølgende møde.

Børnerådet bistår Børnetalsmanden med at udvikle strategier for MIO’s arbejde på børneområdet, herunder strategier, der sikrer kontakt til og kommunikation med børn.

Børnerådet bistår Børnetalsmanden med råd og vejledning i alle spørgsmål vedrørende børn.

Organisationen

Børnerådet består af i alt 7 medlemmer, herunder Børnetalsmanden, som udpeges af Naalakkersuisut. Børnetalsmanden er rådets formand og leder rådets arbejde.

Børnerådet er tværfagligt sammensat. Medlemmerne skal tilsammen repræsentere en bred indsigt i bl.a.:

  • børns opvækst og udvikling
  • børns skoleliv
  • børns kultur- og fritidsliv
  • børns sundhed
  • børns retsstilling
  • børn med særlige behov

Sekretariatet varetager administrationen og yder faglig bistand til Børnetalsmanden og Børnerådet.

Møder

I henhold til Lovens § 15 afholdes der mindst 4 årlige møder i Børnerådet. Der afholdes endvidere møde, såfremt mindst 3 medlemmer af Børnerådet fremsætter anmodning herom ved henvendelse til Børnetalsmanden.

Der fastsættes en årlig mødeplan for Børnerådet ved årets begyndelse.

Sekretariatet indkalder til rådets møder. Overordnet tema for næste møde aftales på foregående møde i rådet.

Afbud til rådsmøde sker til sekretariatschefen.

Forslag til punkter på dagsordnen sendes til sekretariatschefen senest 3 uger før mødet, hvorefter Børnetalsmanden i samarbejde med sekretariatet udarbejder forslag til en dagsorden. Dagsorden sendes ud senest 2 uger før mødet.

Sekretariatet udarbejder udkast til referat af møderne, som sendes til Børnerådets medlemmer efter aftale med Børnetalsmanden med henblik på godkendelse ved det følgende møde.

Al korrespondance samt mødeindkaldelser foregår elektronisk. Rådets medlemmer er forpligtet til at informere sekretariatet om deres gyldige mailadresse.

Beslutningsdygtighed

I henhold til Lovens § 15, stk. 3 er Børnerådet beslutningsdygtigt, når Børnetalsmanden og mindst 3 øvrige medlemmer af Børnerådet er til stede.

Beslutninger i Børnerådet baseres som udgangspunkt på konsensus.

Udtalelser til pressen

Kontakt til pressen sker gennem Børnetalsmanden, som på vegne af Børnerådet udtaler sig frit om forhold, der vedrører børneområdet generelt.

Beretning

Børnerådet udarbejder en gang årligt en skriftlig beretning over Børnerådets virksomhed, som offentliggøres via sekretariatet.

Årligt møde med indstillingsberettigede

Børnerådet afholder jf. Lovens § 16 et årligt møde med de offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, -organisationer og foreninger m.v., der er indstillingsberettigede samt med øvrige interessenter på området.

Generelle retningslinjer

Børnerådets medlemmer skal være aktivt deltagende i Børnerådets virke og medvirke aktivt til opfyldelse af Børnerådets formål, som det følger af Loven.

Børnerådet skal indgå i positivt samarbejde med sekretariatet om planlægning af rådets arbejde og aktiviteter.

Et Børnerådsmedlem skal bidrage med indsigt fra sit særlige kompetenceområde.

Børnerådets medlemmer skal opføre sig med den værdighed, hvervet kræver, såvel i som udenfor udførelsen af hvervet.

Et børnerådsmedlem, som er inhabil, må ikke deltage eller være tilstede under drøftelser i Børnerådet i forhold til dette område.

Et Børnerådsmedlem skal træde ud af rådet, hvis medlemmet besidder andre hverv, som kan være i konflikt med arbejdet i Børnerådet.

Tavshedspligt

Børnerådets medlemmer har jf. Lovens § 19 tavshedspligt i henhold til gældende regler for virke i den offentlige forvaltning.

Ikrafttræden og ændringer

Forretningsordnen træder i kraft ved Børnerådsmødet den 28. maj 2014. Ændringer kan besluttes på Børnerådsmøde, hvor formanden og mindst 3 medlemmer af rådet deltager.

Lov om Børnetalsmand og Børneråd

Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011 om Børnetalsmand og Børneråd kan hente her.

MIO’s strategiske indsatsområder

Børnetalsmanden, Børnerådet og MIO har sammen udarbejdet MIO’s mål- og strategiplan for arbejdet med børns rettigheder i årrækken 2016-2018.

Strategiplanen kan du hente her.

MIO og inddragelse af børn

Børnetalsmanden og Børnerettighedsinstitutionen MIO skal arbejde for at styrke og fremme børn og unges levevilkår samt implementering af Børnekonventionen. Dette sker igennem en inddragelse af børn og unge samt ved både kvalitativ og kvantitativ vidensindsamling blandt borgere med særlig fokus på børn og unge.

Børnetalsmanden skal overfor samfundet, herunder forældre, fagfolk og beslutningstagere påpege svære forhold og forhindringer for en tryg barndom ud fra børn og unges egne udsagn.

Børnetalsmanden arbejder generelt som en uafhængig enhed og er bl.a. en politisk uafhængig enhed. Vi kan således påpege ting, der skal rettes op omkring børn og unge uden at vi skal tage økonomiske, personalemæssige eller øvrige hensyn.

Viden fra børn og unge sker på baggrund af:

  • Individuelle samtaler
  • Ekspertgrupper, som er en møderække med børn med erfaring indenfor særlige områder
  • Ekspertmøder, som er enkelte møder med børn i deres bosted
  • Møder og diskussioner med Børnenes Tænketank Meeqqat Isummersorfiat, Nakuusa
  • Elektroniske spørgeskemaer med et repræsentativt udsnit af børn og unge

Samtalerne og møderne kan foregå personligt eller via elektroniske medier, f.eks. via MIO’s hjemmeside, Skype. Børnetalsmanden prioriterer at besøge 4-6 bosteder i Grønland årligt efter fast plan eller i sammenhæng med andre formål på bostedet.

Børnetalsmanden arbejder for børn og unge i hele Grønland, uanset køn, oprindelse eller sprog. Børn og unge har mulighed for at tale med Børnetalsmanden på det sprog de befinder dem bedst med.

Målgruppen gør, at vi skal handle og kommunikere på en børnevenlig måde, det kan på sigt betyde, at kommunikation skal foregå via video fra mobiler/digitale historier, billeder, ved tegninger, figurer og lignende.

Læs mere om Børnekonventionen her.

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for deres børn har et godt liv: Har du husket at give ros og kram til dit barn i dag?

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for at deres børn har et godt liv: Har du husket at spørge, hvad dit barn synes?

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for deres børn har et godt liv: Sætter du dit barnets behov før dine egne.

Kender du børns rettigheder?

Børn har ret og pligt til at gå i skole: Husker du at snakke med dit barn om, hvad det har lært i skole i dag?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Husk at kramme og kysse dit barn når du går.

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Har du husket at grine sammen med dit barn?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Børn har ret til en levevilkår, der gør, at de kan udvikle sig fysisk, psykisk, åndeligt og socialt.

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Hvad har dit barn spist til frokost i dag?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Giver du dit barn kærlighed? Læser du godnathistorie for dem, vågner sammen med dem, holder du øje med dem når de leger udenfor?