”Nothing about us without us”
Børns stemmer høres sjældent i forhold, der vedrører dem. Der træffes dagligt beslutninger, som handler om dem, men hvor de ikke høres. Det er ikke noget vi har tradition for eller overhovedet overvejer. Det er vores håb, at retningslinjerne kan udvikles i takt med vores erfaring for at inddrage børn og unge i Grønland og at vi på sigt kan udgive det, så andre der i retsvæsenet, socialvæsenet, sundhedsvæsenet og indenfor uddannelsesområdet kan få gavn af det. Ligeledes bør inddragelse af børn og unge være en fast del af en høringsproces i det offentlige ved ændringer eller tilblivelse af en lov.
FN´s børnekonvention kræver, at børn og unge inddrages, og MIO har et princip om, at børn bør inddrages i alle forhold, der vedrører dem, ud fra deres alder og modenhed.
Børn er eksperter i at være børn, og som voksne har vi meget at lære af at lytte til børn og unge. At give børn mulighed for at komme med deres synspunkter og holdninger – ud fra deres erfaring som børn og deres egen historie – er værdifuld viden for os.
Hovedtanken bag metoden er at lytte til børnene uden at afbryde eller tillægge deres udsagn dine egne værdier, meninger eller fortolkning. Som voksne skal vi sætte en ramme på samme måde som hvis vi mødes med voksne, men vi skal være opmærksomme på, hvor meget vi i en given situation skal fylde og sætte nogle klarere rammer eller om vi skal have en mere ydmyg, tilbagelænet rolle. Denne grundtanke ligger til grund for både individuelle samtaler og gruppesamtaler.
Samtaler med børn kan være svære og udfordrende, men givende. På den ene side stiller det enkle krav til den voksne om tilstedeværelse og at være lyttende, på den anden side stiller det svære krav om at behandle barnets informationer med omhu og forstå det, også ud fra en kontekst uden at pålægge barnet et for stort ansvar. Ved svære samtaler kan man samtidig komme ud for en række dilemmaer, som kan være svære alle at forudse, men hvor man bør have tænkt de fleste situationer igennem på forhånd, for at være i stand til at handle.
For individuelle samtaler gælder det om at opbygge en tillidsrelation mellem barnet og den voksne.
Hovedformålet med inddragelse af børn er unge er at kunne se tingene fra et børneperspektiv, hvilket ofte er et andet end den voksnes perspektiv. På den måde er børnenes budskaber kilde til at bedre at kunne forstå et børneliv og hvad tanker, oplevelser og følelser der optager børn.
Ved de individuelle samtaler med børn vil det, som ved voksne, været meget individuelt hvilke forudsætninger, sammenhæng eller positioner børnenes enkelte perspektiv tages ud fra, så derfor er det vigtigt at tage en enkeltstående samtale for det enkeltes barns udtryk og ikke nødvendigvis for en generel problemstilling. Forståelse af barnets budskab skal ses i sammenhæng med den kontekst, som den er fortalt i.
Sprog er et vigtigt aspekt og generelt er vores holdning at børn skal have mulighed for at kunne udtrykke sig på det sprog, de befinder sig bedst med. Der vil altid være tolkning til dansk og grønlandsk og så vidt muligt er der mulighed for at udtrykke sig på andre sprog. Børnene skal mindst mulig føle sproget som en forhindring, for at udtrykke deres holdninger og erfaringer, og det er vores opgave, som voksne, at finde gode løsninger, så det kan foregå på grønlandsk og dansk.
I mål og rammer for MIO 2012-2015 kan man læse de forskellige grupper af børn vi taler med, f.eks. ekspertgruppemøder med 2-4 møder, ekspertmøder med et møde, som afholdes lokalt eller individuelle samtaler, enten fra børnenes eget initiativ eller som del af interview eller undersøgelse.