Børnekonventionen
Hvad betyder det at have rettigheder? Hvad kan du bruge dine rettigheder til?
Det kan du læse om fra denne side.
Rettigheder betyder, at når man er mellem 0-18 år, skal voksne sørge for man har et godt liv. Voksne skal prøve at leve op til de ting der står i Børnekonventionen.
Rettigheder betyder ikke man kan bestemme. Det er ens omsorgsgivere (forældre eller andre voksne der passer på en), der har det endelige og overordnede ansvar for om du har det godt. Rettigheder betyder dog, at de voksne skal huske at spørge dig hvad du synes om de ting der skal ske i dit liv. Voksne skal inddrage dig i beslutninger de tager, der vedrører dig og det liv du lever.
Ethvert barn har rettigheder, men har samtidig også ansvar for at respektere andre børns rettigheder.