Vold
Nogle børn oplever vold.
Det kan være vold, de selv bliver udsat for eller vold de ser mellem deres forældre eller dem der passer på dem.
Vold kan være fysisk, hvor man måske bliver rusket i, slået, holdt fast eller brændt med cigaretter. Det kan også være psykisk vold, hvor man bliver truet eller talt dårligt til hele tiden, f.eks. hvor man får at vide, man ikke er noget værd eller man ikke er ønsket. Det kan også være vold – og føles som vold – hvis man ser sine forældre slå på hinanden.
Det kan være svært at fortælle, hvis man har været udsat for vold. Man er måske bange for at blive slået eller man er blevet truet til ikke at sige det til nogen. Eller så er man bange for, hvad der sker med de personer, der begår volden og de personer der udsættes for volden.
Selvom det er svært, så er det vigtigt, man fortæller det til en voksen, man stoler på. Volden skal stoppes.
Vil du vide mere om, hvad vold er, kan du læse mere her.
Hvis du oplever vold, men ikke har lyst til at tale med nogen du kender, så kan du kontakte SMS rådgivning 1899 eller Tusaannga 801180, så kan de hjælpe dig med, hvad du kan gøre. Måske spørger de om dit navn. Det er for at hjælpe dig hurtigst muligt. Hvis du ikke har lyst til at sige dit navn, er det også okay. Du kan også henvende dig til MIO direkte på mail mio@mio.gl eller tlf. 34 69 40. MIO har åbent om dagen fra mandag til fredag.
Børn og unge har ret til at blive beskyttet mod alle former for fysisk, psykisk vold og misbrug. Børn og unge har ret til at få hjælp.