Anbringelse

Anbringelse

Nogle børn og unge kan ikke bo derhjemme. Der kan være mange forskellige grunde til dette. Når børn og unge ikke kan bo derhjemme, så kan de komme til at bo hos en plejefamilie eller måske på et fælles hjem for flere børn. Det kalder man en døgninstitution.

Det kan være svært at skulle flytte hjemmefra og det kan også være svært at bo et nyt sted med nye mennesker. Der er mange ting, der pludselig er anderledes og mange nye regler man skal følge. Det kan være meget forvirrende og man kan blive ked af det, træt og have en masse spørgsmål man ønsker besvaret. Andre børn kan føle sig glade for at flytte et nyt sted hen. Det kan være, der er mere ro det nye sted. Børn og unge oplever det meget forskelligt.

Børn og unge har ret til at se deres biologiske forældre, selvom de ikke bor sammen med dem. Man skal dog være sikker på, at kontakten ikke skader børnene. Det kan f.eks. være hvis der er risiko for, at der sker dig noget dårligt, når du ser dem.

Når man er anbragt skal kommunen lave en handleplan for en. Det er en plan for, hvad du skal de næste par år. Du har ret til at blive hørt, når handleplanen skal laves.

Døgninstitutioner

Der findes nogle regler for, hvad de voksne må og ikke må på en døgninstitution. F.eks. må de voksne ikke slå børn eller sige grimme ting til dig. De må gerne holde dig fast, hvis du opfører dig voldsomt og de må gerne undersøge dit værelse, hvis de tror, du har taget noget, du ikke må.

Hvis man ikke føler, man kan få svar på sine spørgsmål, kan man henvende sig til sin sagsbehandler på kommunen (en voksen der kan hjælpe dig) og bede dem forklare, hvilke regler der er.

Hvis du ikke ved, hvem du skal tale med eller du gerne vil klage over din anbringelse, kan du altid spørge SMS rådgivning 1899 eller Tusaannga 801180, så kan de vejlede dig i, hvad du kan gøre. Du kan også henvende dig til MIO på mail mio@mio.gl eller tlf. 34 69 40

Klager til Det Sociale Ankenævn

Hvis du vil klage om noget indenfor Socialområdet skal du kontakte Det Sociale Ankenævn. Det Sociale Ankenævn er et sted der arbejder med klager, som f.eks. handler anbringelser, handicap, børnetilskud og boligområdet. Du kan læse mere om dette her eller ringe til dem på tlf. 32 80 33

Klager til Ombudsmanden

Du kan også henvende dig til Grønlands Ombudsmand. Alle mennesker kan klage til Ombudsmanden om beslutninger der taget om dem, i deres kommune. Ombudsmanden er en institution som skal sørge for, at f.eks. kommunen og departementer i Selvstyret overholder loven og gør deres arbejde så godt som de kan. Man kan klage over de samme ting til Ombudsmanden som man kan til Det Sociale Ankenævn. Man skal dog først klage til Det Sociale Ankenævn.

Hvis man vil klage over noget udenfor Socialområdet, så kan man gøre det til Ombudsmanden. Det kan f.eks. være hvis ens skole fastholder at man pludselig skal gå i en klasse man ikke føler man trives i. Her kan Ombudsmanden undersøge om alle regler er overholdt, før man har taget en beslutning om den klasse man skal gå i. Det kan også være, at ens Døgninstitution vil have en til at lave en urinprøve for at se om man har røget hash. Her kan Ombudsmanden undersøge om Døgninstitutionen har grund til at være bekymret og om de følger reglerne. Der findes flere eksempler på hvad børn og unge kan klage til Ombudsmanden om. Du kan læse mere om at klage til Ombudsmanden her eller ringe til dem på tlf. 32 78 10

Hjælp fra en Najorti

Du kan også få hjælp af en Børnebisidder Najorti. En Najorti er en voksen, der hjælper dig med at fortælle de voksne, hvad du allermest ønsker dig. Du kan læse mere om Børnebisidderen Najorti her

Børn og unge har ret til at sige sin mening og blive hørt.

Børn og unge har også ret til at se og kende begge sine forældre.

Børn og unge har ret til at bede om hjælp fra kommunen. Kommunen skal sikre, at du har det godt, der hvor du kommer til at bo.

 

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for deres børn har et godt liv: Har du husket at give ros og kram til dit barn i dag?

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for at deres børn har et godt liv: Har du husket at spørge, hvad dit barn synes?

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for deres børn har et godt liv: Sætter du dit barnets behov før dine egne.

Kender du børns rettigheder?

Børn har ret og pligt til at gå i skole: Husker du at snakke med dit barn om, hvad det har lært i skole i dag?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Husk at kramme og kysse dit barn når du går.

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Har du husket at grine sammen med dit barn?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Børn har ret til en levevilkår, der gør, at de kan udvikle sig fysisk, psykisk, åndeligt og socialt.

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Hvad har dit barn spist til frokost i dag?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Giver du dit barn kærlighed? Læser du godnathistorie for dem, vågner sammen med dem, holder du øje med dem når de leger udenfor?