Anbringelser af børn udenfor hjemmet
MIO kan vejlede om hvilke rettigheder børn har, før de anbringes udenfor hjemmet og mens de er anbragt udenfor hjemmet.
Alle børn der er anbragt udenfor hjemmet eller måske skal anbringes udenfor hjemmet, kan henvende sig til MIO.
MIO kan ikke beslutte om børn skal anbringes udenfor hjemmet eller hjemgives.
Når børn anbringes udenfor hjemmet, har børnene samme rettigheder som alle andre børn. Der er nogle særlige hensyn man bør tage til børnene, på grund af deres situation.
Børn har f.eks. ret til:
- At blive inddraget og hørt i beslutninger, der omhandler barnets liv
- At gå i skole og lære
- At have samvær med og kontakt til forældre (f.eks. ved besøg eller kontakt over telefon)
Kommunen og/eller Retten i Grønland kan have taget nogle beslutninger på børnenes og familiens vegne, som skal følges.
- At have et privatliv, men af hensyn til beskyttelse af børn der er anbragt, må voksne på anbringelsesstedet gerne læse barnets breve, mails, facebookbeskeder, sms’er og lytte til telefonopkald.
- Børn, der er anbragt udenfor hjemmet, kan have brug for en personlig rådgiver eller tryghedsperson. En personlig rådgiver eller tryghedsperson er en voksen man kan ringe til, hvis man som barn har brug for nogen at tale med. Den personlige rådgiver eller tryghedspersons eneste opgave er, at være der for barnet. Den personlige rådgiver eller tryghedsperson kan f.eks. hjælpe børn med at kontakte lægen, deltage i møder på skolen o.m.a. Børn der er anbragt, har ret til at få en personlig rådgiver eller tryghedsperson. Børnene kan få hjælp af sin sagsbehandler ved kommunen, til at finde en person til dette. Det kan f.eks. være en fra familien, en ven, en lærer eller en anden barnet er tryg ved.
- Børn der er anbragt på døgninstitutioner, har en voksen tilknyttet – en kontaktpædagog – som skal være særlig opmærksom på hvordan barnet har det.
MIO kan hjælpe med at få børns rettigheder opfyldt, når de er anbragt udenfor hjemmet (som f.eks. samvær med forældre, privatliv og inddragelse).