Unges anbefalinger til forebyggelse af selvmord i Grønland
Selvmordsraten i Grønland er blandt verdens højeste og har været på et stabilt højt niveau de sidste 50 år1. Siden 2005 har antallet af årlige selvmord svinget mellem 29 og 62. Udover at forekomsten af selvmordsforsøg og selvmordstanker er høj, viser Politiets årsrapporter desuden, at antallet af selvmordstrusler de seneste fem år er steget fra 832 til 1309.
Der er imidlertid meget lidt fokus på at inddrage den målgruppe, som meget af selvmordsproblematikken handler om: de unge selv.
Og det på trods af, at det netop er dén gruppe, der ved, hvad det handler om: Hvad det vil sige at være i en sårbar og ulykkelig situation og hvilken form for hjælp, der er brug for. I foråret 2022 besluttede jeg derfor, at vi måtte tale med unge fra forskellige dele af landet for at spørge dem, hvad de mener, der bør gøres i selvmordsforebyggelsesarbejdet. Og spørge de unge om, hvad de mener er hjælpsomt, når et menneske er i krise.
Projektet kalder vi ”Qamani”.
Rapporten er resultatet af et samarbejde med en gruppe unge, hvor de kommer til orde og bliver hørt. Det er de unges dagsorden, der er i fokus i Qamani, ikke de voksnes. Metoderne, der er anvendt, er tilpasset dem og deres livssituation. Tilgangen er baseret på nysgerrighed, åbenhed, interesse og respekt. Vi spørger ikke de unge, fordi vi ønsker at høre noget bestemt, men fordi de er eksperter på deres eget liv.
Det er min lovbundne opgave som Børnetalsmand at vurdere de forhold, børn og unge i Grønland lever under. Ud fra bestemmelserne i lovgivningen og intentionerne i Børnekonventionen skal jeg monitorere, om Grønland efterlever FN’s Konvention om Barnets Rettigheder.
Det er vores håb, at vi med projekt Qamani kan viderebringe de unges budskaber og anbefalinger til offentligheden, de ansvarlige politikere og myndigheder, så unges levevilkår behandles og debatteres og i sidste ende kan skabe positive forandringer.
Denne rapport henvender sig til såvel beslutningstagere og samfundet som helhed. Rapporten indeholder de unge Qamani deltageres budskaber til selvmordsforebyggelse. Ud over denne budskabsrapport er der yderligere to Qamani-produktioner:
- En baggrundsrapport der beskriver vores metode og baggrunden for Qamani-projektet.
- En film med optagelser af processen med de unge og deres budskaber.
Jeg vil gerne rette en stor tak til de unge deltagere for at dele deres erfaringer og anbefalinger. Af hjertet tak for jeres tillid, mod og for at dele nogle af de sværeste oplevelser i jeres liv med os. Det er håbet, at de unges ord vil styrke efterlevelsen af deres rettigheder.
Jeg vil gerne give en særlig tak til Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familier og Sundhed Mimi Karlsen, for at ændre processen i arbejdet med den nye strategi for forebyggelse af selvmord, ved at få inddraget de unges egne anbefalinger. Tak for at lytte til dem.
Til sidst vil jeg takke alle enkeltpersoner og virksomheder, der har støttet MIO før og under arbejdet. Det ville ikke være lykkedes uden jeres hjælp.
Asannittumik inuulluaqqusillunga / Med kærlig hilsen
Aviâja Egede Lynge
Meeqqat Illersuisuat
Børnetalsmand
Klik her for at læse rapporten.
Baggrundsrapport
I løbet af efteråret 2022 forventer Naalakkersuisut at komme med en ny selvmordsforebyggelsesstrategi for Grønland. Baggrunden for Qamani projektet er at komme med de unges input til strategi- en, og flytte fokus fra selve selvmordet som symptom, til psykisk hjælp som kernen.
MIO har i de seneste syv år været mere end 40 steder rundt i hele Grønland for at monitorere de forhold børn og unge i Grønland lever under, hvor også adgang til psykisk hjælp og selvmord har været aktuelt. Manglende og rettidig psykisk hjælp har fyldt rigtigt meget i MIOs arbejde de seneste to år, hvor MIO gennem forskellige me- toder har bragt emnet på dagsordenen.
Klik her for at læse baggrundsrapporten.