Internettet
Vi bruger meget tid online – på sociale medier (som Facebook, Instagram m.v.), apps og forskellige hjemmesider. Der er meget godt at finde på internettet – f.eks. spil, venner og information.
Desværre kan internettet også føre til dårlige oplevelser, som mobning, misbrug af billeder eller negative kontakter og beskeder. Internettet gemmer også mange af de informationer, du skriver. Derfor er det vigtigt at passe på, når du er online.
Det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal passe på sig selv på internettet, hvad man må sige nej til og hvilke rettigheder man har.
Det kan man læse lidt om i denne rapport MIO har lavet:
”Elevrapport – Sådan bruger du internettet”
Du kan også altid spørge SMS rådgivning 1899 eller Tusaannga 801180, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre eller hvis du oplever noget dårligt på internettet. Du kan også henvende dig til MIO på mail mio@mio.gl eller tlf. 34 69 40.
Gode råd du kan bruge på internettet:
- Få hjælp til at skabe en sikker kode
- Del ikke personlige oplysninger
- Spørg altid om lov, før du deler billeder eller videoklip af venner eller bekendte
- Skriv ikke med fremmede
- Brug et antivirusprogram
- Åbn ikke links, du ikke kender til
- Tal med de voksne om, hvordan du bruger internettet
Børn og unge har ret til information på internettet, ret til privatliv og ret til at få hjælp.