Rettigheder
FN’s Konvention om Barnets rettigheder blev vedtaget af FN’s generalforsamling den 20. november 1989. Konventionen kaldes typisk til dagligt Børnekonventionen. Børnekonventionen er tiltrådt (ratificeret) af 192 lande, herunder Danmark, hvor Grønland hører under i denne sammenhæng. Grønland tiltrådte selv FN’s Børnekonvention i 11. maj 1993 og har dermed forpligtet sig selv til at leve op til artiklerne i konventionen og sikre at den implementeres.
Børnekonventionen er ikke en lov, så lande der har tiltrådt den, kan ikke dømmes eller straffes efter konventionen. Børnekonventionen kan ses som overordnede retningslinjer, som man selv vælger at forpligte sig til at følge og arbejde for. FN har nedsat en komité for Barnets rettigheder og hvert land skal hvert 5. år rapportere til denne komité. Komitéen kan kritisere og fordømme at landene ikke har fulgt FN’s Børnekonvention og komme med udtalelser til hvilke områder landene skal arbejde på.
I hvert land er der mulighed for at relevante parter, f.eks. Børnetalsmanden i Grønland, NGO eller andre lignende parter kan skrive en skyggerapport til den officielle rapport. Hvert land kommer på baggrund af rapporterne til en form for eksamination hos Komitéen, hvor man kan fortælle om ny udvikling og nye tiltag i den mellemliggende periode.
Børnekonventionen gælder for alle børn i verden under 18 år og tager udgangspunkt i barnets bedste.
Børnekonventionen deles typisk op i 4 dele:
- Barnets grundlæggende rettigheder
- Barnets ret til udvikling
- Barnets ret til beskyttelse
- Barnets ret til medbestemmelse
Du kan læse den fulde version af FN’s Børnekonvention her.
Du kan læse en forkortet udgave af FN’s Børnekonvention her.