Selve samtalen

Afklar hvilken rolle du har

Afhængig af om det er en samtale, hvor barnet skal fortælle – barnet er informant, spørgsmål som barnet gerne vil have svar på – barnet er medspiller eller om du har spørgsmål til barnet – barnet er aktør, så skal du tilpasse det til din tilgang til at snakke med barnet. Giv plads til at lade barnet snakke.

Afsæt maks. 30 minutter til samtalen

Afhængig af barnets alder kan det være svært at holde koncentrationen i længere tid end 30 min. Med mindre barnet giver udtryk for at ville fortsætte bør samtalen derfor maks. vare 30 minutter. Hvis du vurderer at samtalen er god og dyb, f.eks. ved at tegne med barnet, så afsæt op til 60 minutter. Sæt evt. mobil alarm til på lydløs, så du ikke skal holde øjet med klokken.

Giv tid til at bygge en relation op

Der kan være en magtbalance i relationen mellem to mennesker, også når der er tale om samtaler mellem et barn og en voksen, så det er vigtigt at opnå en fortrolighed og en tillid. For nogle tager det ikke lang tid, for andre kan det tage længere tid. Hvis det er svært at få en samtale i gang, så stil enkle, åbne og konkrete spørgsmål. Giv plads til at barnets skærper sine billeder af situationen I snakker om og bliver i stand til at sætte flere ord på. For mindre børn er deres tænkning bundet op på hvad de ser og kan røre ved, så giv plads til leg eller at tegne.

Til lidt større skole børn kan man spørg f.eks.:

  • hvad kan du lide i skolen?
  • hvad laver du efter skole?
  • læser du bøger?
  • kan du lide sport?
  • hvem er din bedste ven?

Der kan være behov for flere samtaler for at få barnet til at åbne op.

Lad samtalen få sit eget liv

Man kan ikke forud for en samtale bestemme hvor den ender og processen mellem barnet og den voksne vil først vise sig undervejs. Giv plads til en enhver information, da den kan give nyt lys til at forstå en problemstilling. Den voksnes opgave er at lytte og give fuld opmærksomhed til barnet.

Stol på barnets udsagn, men stil gerne spørgsmål

Et barn, ligesom et ethvert andet menneske, har ret til at have den opfattelse eller følelse i en situation. Vurdér ikke om følelsen er rigtig eller forkert, men spørg ind til den. Ved flere samtaler kan det være godt at tage følsomme emner op og høre om barnet stadig har samme opfattelse af situationen. Det er vigtigt at vide hvor følelsen kom fra og hvad den er skabt af. Barnet vil typisk handle ud fra følelsen. Følelsen skal dog ses i en kontekst og der kan være misforståelser eller misfortolkninger i signaler fra andre, som kan være vigtige at få snakket igennem med barnet.

Stil gerne det samme spørgsmål, men på nye måder

Afhængig af barnets alder og modenhed skal man være opmærksom på at mindre børn generelt har mindre ordforråd end større børn. Derfor har måden vi snakker og stiller spørgsmålstegn også en betydning for hvad barnet fortæller. Prøv at stille et spørgsmål på flere måder hvis du føler at barnet ikke helt forstår hvad du gerne vil spørger om.

Overvej under samtalen om du har pligt til at underrette

Tag altid hensyn til barnet først og ingen anden. Hvis du er i tvivl om hvad der skal ske, så vent med at træffe en beslutning, så du kan ”sove på det”. Hvis du har nogen med erfaring i dit netværk kan du, dog uden at overtræde sin tavshedspligt, vende problemstillingen med dem i generelle vendinger. Hvis du vurderer at barnet kan lide overlast eller allerede gør det, er du som udgangspunkt forpligtet til at underrette de sociale myndigheder. Du kan enten skrive en underretning eller fortælle den mundtligt. Du kan selv vælge om du vil være anonym eller fortælle dit navn.

Videregivelse af oplysninger til forældre?

Overvej hvad der skal videregives til forældre og hvad der skal være mellem dig, som professionel voksen og barnet. Hvis der er mistanke om at barnet f.eks. har været udsat for overgreb bør du snakke med en kollega og i bør have en klar intern procedure for hvordan I håndterer det. I visse tilfælde kan der være mistanke om at forældrene kan være indblandet, hvor det ikke er en god idé at indblande dem. I andre tilfælde kan det være en fordel for barnet, at forældrene er informeret.

Brug tid på at afslutte samtalen

Brug de sidste 2-5 minutter på at sikre at barnets forventninger blev indfriet og fortæl om hvad der vil ske nu.

Sørg for at der er et bagland

Lav evt. et forventningsbrev, som du kan give til den voksne. Forventningsbrevet beskriver hvad der er barnet og den voksne kan forvente fra mødet og efter. Ligeledes kan forventningsbrevet beskrive hvor barnet og den voksne har mulighed for at henvende sig, f.eks. hvis barnet begynder at reagere eller lignende. Overvej om du allerede efter samtalen skal henvise barnet eller familien til rådgivning eller behandling.

Held og lykke til!

Hilsen os fra MIO

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for deres børn har et godt liv: Har du husket at give ros og kram til dit barn i dag?

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for at deres børn har et godt liv: Har du husket at spørge, hvad dit barn synes?

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for deres børn har et godt liv: Sætter du dit barnets behov før dine egne.

Kender du børns rettigheder?

Børn har ret og pligt til at gå i skole: Husker du at snakke med dit barn om, hvad det har lært i skole i dag?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Husk at kramme og kysse dit barn når du går.

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Har du husket at grine sammen med dit barn?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Børn har ret til en levevilkår, der gør, at de kan udvikle sig fysisk, psykisk, åndeligt og socialt.

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Hvad har dit barn spist til frokost i dag?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Giver du dit barn kærlighed? Læser du godnathistorie for dem, vågner sammen med dem, holder du øje med dem når de leger udenfor?