Selvmord

Nogle børn og unge oplever desværre, at et familiemedlem eller en ven tager sit eget liv. Når man oplever at miste til selvmord, kan sorgen virke meget vanskelig at komme igennem. Læs om sorg her. 

At miste en person til selvmord

Man kan føle vrede, skam, savn og skyld og det kan være ekstra svært at tale med nogen om, hvad man føler og har oplevet. Mange gange føler man ikke, der er nogen, som forstår en og at man er den eneste, der føler, som man gør. Men man er ikke alene og der vil altid være en eller anden, der forstår, hvad man går igennem. Derfor er det vigtigt, at man taler med nogen om dem, man har mistet.

Hvis du ikke ved, hvem du skal tale med, kan du altid spørge Tusaanngas SMS rådgivning 1899 eller ringe til Tusaannga på 801180, der hjælper folk som tænker på selvmord eller kender nogle der tænker på selvmord. Det kan også være din skole har en samtaleperson, f.eks. en skolefe eller en socialrådgiver, du kan tale med.

Når man selv tænker på selvmord

Føler du dig helt alene og tænker du på selvmord, skal du huske, at der altid vil være nogen, som vil hjælpe dig og lytte til dig – også selvom det ikke føles sådan lige nu.

DU ER IKKE ALENE <3

Nogle tænker på selvmord. Det kan være, de kender nogen, der har begået selvmord og gerne vil gøre som dem. Måske føler de, at der ikke er andre muligheder eller løsninger. Det kan også være de føler sig helt alene eller meget kede af det. Men selvmord er aldrig en udvej eller en løsning. Når man begår selvmord slår man sig selv ihjel og det betyder, man aldrig kommer tilbage igen.

Hvis du tænker på selvmord, skal du huske, at der altid vil være nogen, som vil hjælpe dig til at få det bedre.

Det er altid svært at fortælle, når man har det rigtig dårligt, men det er vigtigt, at du prøver at tale med nogen om, hvordan du har det. Nogle gange hjælper det at tale med en person en gang, andre gange har man brug for at tale med nogle flere gange.

MIO har lavet en pjece med gode råd fra ung til ung om forebyggelse af selvmord. Den kan læses her: Om forebyggelse af selvmord.

Vi vil gerne hjælpe dig.

Har du det dårligt og tænker du på selvmord, kan du skrive til Tusaanngas SMS rådgivning 1899 eller ringe til Tusaannga 801180. SMS-rådgiverne svarer mellem kl. 09-22 i hverdagene og 16-04 i weekenderne, men du kan sagtens skrive, når du har brug for det; så skriver de til dig, så snart de kommer på arbejde. Du kan også henvende dig til MIO direkte på mail mio@mio.gl eller tlf. 34 69 40. MIO har åbent om dagen fra mandag til fredag.

Du kan også tale med din lærer på skolen eller en samtaleperson, f.eks. en skolefe eller en socialrådgiver. Du kan også ringe til lægen eller politiet på tlf. 701448.

Børn og unge har ret til at leve livet, ret til at overleve og ret til at udvikle sig. Børn og unge har ret til at få hjælp.

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for deres børn har et godt liv: Har du husket at give ros og kram til dit barn i dag?

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for at deres børn har et godt liv: Har du husket at spørge, hvad dit barn synes?

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for deres børn har et godt liv: Sætter du dit barnets behov før dine egne.

Kender du børns rettigheder?

Børn har ret og pligt til at gå i skole: Husker du at snakke med dit barn om, hvad det har lært i skole i dag?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Husk at kramme og kysse dit barn når du går.

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Har du husket at grine sammen med dit barn?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Børn har ret til en levevilkår, der gør, at de kan udvikle sig fysisk, psykisk, åndeligt og socialt.

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Hvad har dit barn spist til frokost i dag?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Giver du dit barn kærlighed? Læser du godnathistorie for dem, vågner sammen med dem, holder du øje med dem når de leger udenfor?