MIO opfordrer politikerne til at sikre børn beskyttelse mod psykisk vold, når Inatsisartut den 2. maj skal tage stilling til et lovforslag, der kriminaliserer psykisk vold og ligestiller det med fysisk vold.
”Psykisk vold har meget store og langvarige konsekvenser for den, der udsattes for det. Børn er en særlig udsat gruppe, da børn ofte er afhængige af den person, der udsætter dem for psykisk vold. Derfor har MIO igennem flere år argumenteret for en kriminalisering af psykisk vold, og det er meget glædeligt, at Inatsisartut nu skal tage stilling til indførelsen af en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i lovgivningen. Jeg opfordrer på det kraftigste politikerne til at tage deres ansvar på sig og beskytte børn og alle andre borgere mod de vidtrækkende konsekvenser af psykisk vold ved at stemme for lovforslaget”, udtaler børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.
Selvom psykisk vold kan være lige så alvorligt og skadeligt som fysisk vold, så har der hidtil ikke været en lovgivningsmæssig beskyttelse af ofre for psykisk vold i nære relationer. I Danmark blev psykisk vold kriminaliseret i 2019, hvor det også blev anbefalet at se på mulighederne for at indsætte en tilsvarende bestemmelse i den grønlandske kriminallov.. MIO har råbt højt om vigtigheden af en kriminalisering af psykisk vold lige siden og afleverede i 2021 et policy brief til politikerne med MIO’s anbefalinger til kriminalisering af psykisk vold og indsatser på området. Det er på høje tid at beskytte ofrene for psykisk vold. Ifølge artikel 19 i FN’s Børnekonvention er Grønland forpligtet til at beskytte alle børn imod både fysisk og psykisk vold samt andre former for mishandling.
I lovforslaget, der skal drøftes den 2. maj, defineres psykisk vold på følgende måde:
”For psykisk vold dømmes den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol”.
Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge er meget glad for, at betegnelsen social kontrol er medtaget i lovforslaget. MIO’s vidensindsamling igennem de sidste 8 år viser nemlig en høj grad af social kontrol i mange lokalsamfund, hvilket er meget bekymrende, da psykisk vold netop kan komme til udtryk via social kontrol. MIO forstår social kontrol som en usynlig form for magt. Social kontrol er adfærdsregulering, der kommer til udtryk i f.eks. handlinger, restriktioner, tvang, vold og sanktioner. Denne form for usynlig magt går imod børns rettigheder og går ud over børns trivsel.
”Psykisk vold er meget ødelæggende, og det er derfor også ødelæggende for børns trivsel at vokse op i samfund styret af en høj grad af social kontrol. En kriminalisering af psykisk vold, som indbefatter den negative virkning af social kontrol, er et skridt i den rigtige retning hen imod et samfund, hvor børn kan vokse op i udvikling og trivsel. MIO støtter i høj grad op om lovforslaget og håber virkelig, at politikerne vil anerkende vigtigheden af det”, udtaler børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.
Hvis lovforslaget vedtages, er det planen, at Grønlands Politi sammen med Rigspolitiet skal udarbejde en vejledning om håndtering af sager om psykisk vold. MIO bakker op om denne plan, da implementeringen af lovgivningen er meget vigtig for lovens effekt. Samtidig opfordrer MIO Naalakkersuisut til at tænke psykisk vold ind i Naalakkersuisuts kommende handlingsplan om vold i nære relationer sidestillet med fysisk vold.
Asannittumik inuulluaqqusillunga
Med Kærlig hilsen
Aviâja Egede Lynge
Meeqqat Illersuisuat
Børnetalsmand