Handlingsplanen for efterlevelsen af FN’s Børnekonvention er en ommer!
Inatsisartut skal drøfte et forslag om udarbejdelse af en ny handlingsplan for efterlevelse af FN’s Børnekonvention. Børnetalsmanden er ikke tilfreds med Naalakkersuisuts eksisterende handlingsplan. Hun opfordrer politikerne til at erkende handlingsplanens mangler og bakke op om udarbejdelsen af en ny handlingsplan.
”Jeg havde forventet en progressiv handlingsplan fra Naalakkersuisut, der ville adressere de 19 artikler i FN’s Børnekonvention, som MIO har dokumenteret, at Grønland ikke lever op til. I stedet sidder vi nu tilbage med en slags rapport over igangværende aktiviteter uden tydelige ambitioner og retning. Jeg har meget svært ved at se, hvordan den eksisterende handlingsplan skal ændre noget for børnene i vores samfund. Derfor er jeg rigtig glad for, at Inatsisartut skal drøfte muligheden for at lave en helt ny handlingsplan”, siger Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.
Inatsisartut skal den 2. maj drøfte et forslag om at udarbejde en helt ny handlingsplan for efterlevelse af FN’s Børnekonvention. Den nye handlingsplan skal modsat den eksisterende bane vejen for en fælles planlægning og koordinering, der sikrer efterlevelsen af børns rettigheder med afsæt i et fælles politisk ansvar. Kritikken bag forslaget går bl.a. på, at handlingsplanen kun har taget udgangspunkt i handlinger fra centralt plan, og at relevante aktører ikke er blevet inddraget i udarbejdelsen af handlingsplanen.
Børnetalsmanden bakker op om kritikken. MIO har siden 2016 advokeret for en handlingsplan, der kan skabe ejerskab i befolkningen og fremme en bæredygtig udvikling frem for brandslukningsindsatser. FN har ellers en række klare anbefalinger til, hvad en national handlingsplan til efterlevelse af FN’s Børnekonvention skal indeholde.
”Den eksisterende handlingsplan lever slet ikke op til FN’s anbefalinger til, hvad en national handlingsplan skal indeholde. Her er der snarere tale om en handlingsplan kun for centraladministrationen, som ikke har medtaget befolkningens perspektiver. Lokalbefolkningen er ikke blevet inddraget i udarbejdelsen af indsatserne, men alligevel forventes det, at kommunerne og lokalbefolkningen tager et stort ansvar for at løfte området. Og det på trods af, at handlingsplanen ikke indeholder en implementeringsplan med specifikke mål samt en tydelig rolle- og ansvarsfordeling. Det er simpelthen ikke realistisk”, udtaler Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.
Børnetalsmanden håber, at politikerne vil tage den eksisterende handlingsplans mangler alvorligt, når de skal drøfte forslaget om udarbejdelsen af en ny handlingsplan. Hvis handlingsplanen ikke er en handlingsplan målrettet børnene og borgerne omkring dem ud fra deres perspektiver og behov, så risikerer vi nemlig at forstærke den sociale kontrol, som MIO har erfaret dominerer mange lokalsamfund.
”Hvis man ikke til fulde inddrager dem, handlingsplanen handler om, både i udviklingen og implementeringen af indsatser, så kan vi heller ikke bryde den sociale kontrol, der hersker i mange lokalsamfund, som er en kæmpe forhindring for efterlevelsen af børns rettigheder. Samfund med en høj grad af social kontrol er kendetegnet ved en tavshedskultur, hvor man tier stille om krænkelser af børns rettigheder. Mit håb til en national handlingsplan var, at den skulle gøre op med den sociale kontrol, så barnets bedste kom i centrum, men det kan jeg ikke se for mig, som handlingsplanen ser ud nu”, siger Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.
Forslaget om udarbejdelse af en ny handlingsplan for efterlevelse af FN’s Børnekonvention skal 1. behandles af Inatsisartut den 2. maj.
Med venlig hilsen
Aviâja Egede Lynge
Børnetalsmand