Pressemeddelelse: Hvor er hjælpen i selvmordsforebyggelsesstrategien?

Hvor er hjælpen i selvmordsforebyggelsesstrategien?

Naalakkersuisut er kommet med et nyt udspil til en national strategi til forebyggelse af selvmord. Børnetalsmanden mener dog ikke, at strategien møder de unges opråb om at blive grebet og hjulpet, for eksempel gennem psykisk behandling.

 

Naalakkersuisut valgte sidste år at udskyde arbejdet med udarbejdelsen af en ny selvmordsforebyggelsesstrategi, for at kunne inddrage de unges stemmer og anbefalinger fra MIOs projekt Qamani. MIO afleverede i september 2022 en rapport med over 40 anbefalinger samt en film med de unges budskaber til Naalakkersuisut. På trods af udskydelsen af strategien er de unges stemmer ikke synlige i strategien.

 

”Jeg er skuffet over selvmordsforebyggelsesstrategien. Jeg har lyttet til unges smerter og behov. De er desperate efter forskellige former for psykisk hjælp, og de ønsker at blive grebet og blive hjulpet. I strategien sidestilles denne psykiske hjælp med ”psykisk førstehjælp”, og der er slet ikke fokus på at kunne tilbyde hjælp i form af f.eks. psykologisk behandling eller styrkelse af området. Det er ikke godt nok. Som de unge selv siger: ”Hvorfor vil vi først hjælpe de unge når de allerede har forsøgt selvmord?”” siger Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.

 

Naalakkersuisuts vision med strategien er at sikre, at ethvert barn, ung eller voksen, som har selvmordstanker eller er ramt af selvmord får den hjælp som vedkommende har behov for. De gode intentioner afspejles ifølge MIO dog ikke af strategien, og MIO har svært ved at se, hvordan strategien i sin nuværende form vil kunne opnå den vision Naalakkersuisut stiler efter.

 

”Strategien italesætter slet ikke f.eks. behandling af psykisk mistrivsel og traumebehandling, selvom disse er noget af det vigtigste i forebyggelsen af selvmord. De foreslåede handlinger i strategien kan ikke kan stå alene. Det er nu vi har muligheden for, at nedbringe antallet af selvmord,  og det er ikke nok kun at give unge et kursus i psykisk førstehjælp og bede dem tage ansvar for hinanden, sådan som strategien foreslår. Efter så mange år med selvmord ved vi nu endelig hvad det er, de unge føler at de mangler. Det er nu vi skal lytte til dem. Vi skal ikke miste flere ” siger Aviâja Egede Lynge.

 

Børnetalsmanden håber på vegne af de unge at de ansvarlige tager opråbet alvorligt, og revurderer udkastet til strategien for forebyggelse af selvmord.

Strategien har netop været i høring og skal erstatte den forrige strategi der udløb i 2021.

 

Asannittumik inuulluaqqusillunga

Med kærlig hilsen

 

Aviâja Egede Lynge

Meeqqat Illersuisuat

Børnetalsmand

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for deres børn har et godt liv: Har du husket at give ros og kram til dit barn i dag?

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for at deres børn har et godt liv: Har du husket at spørge, hvad dit barn synes?

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for deres børn har et godt liv: Sætter du dit barnets behov før dine egne.

Kender du børns rettigheder?

Børn har ret og pligt til at gå i skole: Husker du at snakke med dit barn om, hvad det har lært i skole i dag?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Husk at kramme og kysse dit barn når du går.

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Har du husket at grine sammen med dit barn?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Børn har ret til en levevilkår, der gør, at de kan udvikle sig fysisk, psykisk, åndeligt og socialt.

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Hvad har dit barn spist til frokost i dag?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Giver du dit barn kærlighed? Læser du godnathistorie for dem, vågner sammen med dem, holder du øje med dem når de leger udenfor?