Pressemeddelelse: MIO og Tilioq: Forældre til børn med handicap har et stort behov for hjælp

MIO og Tilioq: Forældre til børn med handicap har et stort behov for hjælp

Inatsisartut skal den 10. maj drøfte et forslag om en lovændring af Inatsisartutlov om støtte til personer med handicap, som betyder, at forældre, værger og familier til børn med handicap også har ret til hjælp. MIO og Tilioq bakker i høj grad op om dette forslag.

 

Børn med handicap udgør en af de mest sårbare grupper af børn. Den særlige sårbarhed, som forældre til børn med handicap også har, bliver dog meget sjældent italesat. Disse forældre møder en række af udfordringer dagligt og tynges af bekymringer og ofte slidsomme kampe med systemet, som tærer på deres mentale sundhed, og som i værste tilfælde kan forårsage belastningsreaktioner, PTSD, depression mv. Forældrene bruger ofte mange kræfter på at kæmpe for, at deres børn får den hjælp, de har ret til, på skoler, hos myndigenderne og i sygehusvæsenet.

”Jeg finder det meget bekymrende, at forældre til børn med handicap ikke får tilbudt den hjælp, de har behov for. Hvis forældre ikke har det godt psykisk og ikke får hjælp til at håndtere deres udfordringer, så er der risiko for, at de går helt ned psykisk, og det vil gå ud over barnets trivsel. Et barn med særlige behov har enormt meget brug for støtte og omsorg fra sine primære omsorgsgivere, og hvis forældrene eller andre medlemmer i familien ikke formår at støtte barnet i tilstrækkelig grad, så vil barnets trivsel i høj grad blive påvirket i en negativ retning”, udtaler Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.

 

FN’s Børnekonvention er ellers meget tydelig i forhold til nødvendigheden af at tilbyde hjælp til forældre og andre pårørende til børn med handicap. For at kunne efterleve FN’s Børnekonvention på dette område er Grønland derfor også forpligtet til at tilbyde den nødvendige hjælp til familier til børn med handicap, f.eks. i form af psykologhjælp, lønkompensation og økonomisk støtte, psykoedukation og støttegrupper. Dette involverer også hjælp til andre børn i familien, der ligesom deres forældre kan være meget påvirkede af at være søster eller bror til et barn med handicap.

 

I den gældende lovgivning imødekommes FN’s anbefaling ikke. Derfor er både Børnetalsmanden og Handicaptalsmanden meget glade for forslaget til en lovændring, der vil lave om på dette.

 

“Det er en stor mangel i den gældende Inatsisartutlov om støtte til personer med handicap, at der ikke er mulighed for at tildele hjælp til forældre til børn med handicap. I Tilioq møder vi mange forældre, som er meget påvirkede psykisk af at være forældre til et barn med handicap og ikke får den hjælp, de har ret til. Den gældende lov giver kun mulighed for at tilbyde aflastningsfamilier til børn med handicap, men det er slet ikke godt nok. Vi bliver nødt til sikre det bedst mulige udvikling-, trænings- og omsorgsmiljø for børn med handicap, og det kan vi kun, hvis det både er børnene selv og deres forældre samt andre familiemedlemmer, der får den hjælp, de har behov for”, udtaler Handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen.

 

Tilioq og MIO understreger vigtigheden af Handicapkonventionens principper om:

  • Fuld og effektiv deltagelse og inklusion
  • Børns udviklingsmuligheder og identitet
  • Respekt for menneskets naturlige værdighed og personlige autonomi
  • Respekt for og accept af forskellighed og mangfoldighed
  • Ikke-diskrimination
  • Lige muligheder

 

Hvis Handicapkonventionens principper skal gælde for børn og unge, så de kan leve deres liv med fuld og effektiv deltagelse og inklusion og med lige muligheder, så skal handicaplovgivningen også afspejle dette. Det er fagligt bevist, at tidlig indsats i forhold til f.eks. skolevægring samt habilitering, træning, kognitiv træning og genoptræning er altafgørende. I forhold til en tidlig indsats spiller forældrene en afgørende rolle.  At give forældre til børn med handicap muligheder som f.eks. hjemmetræning, hurtig og nem støtte ved skolevægring og fysisk eller psykisk kritiske tilstande vil i den grad understøtte børns udviklingsmuligheder og identitet, da det vil hjælpe barnets udvikling, men også hele familiens situation.

 

Børnetalsmanden og Handicaptalsmanden opfordrer politikerne til at tænke helhedsorienteret og have blik for hele familiens behov, når forslaget til lovændringen skal drøftes i Inatsisartut den 10. maj. De opfordrer til, at Inatsisartut bakker op om forslaget og holder fokus på, at forslaget vedrører forældre til børn med handicap.

 

 

Asannittumik inuulluaqqusillunga

Med kærlig hilsen

 

Aviâja Egede Lynge

Meeqqat Illersuisuat

Børnetalsmand

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for deres børn har et godt liv: Har du husket at give ros og kram til dit barn i dag?

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for at deres børn har et godt liv: Har du husket at spørge, hvad dit barn synes?

Kender du børns rettigheder?

Forældre har det største ansvar for deres børn har et godt liv: Sætter du dit barnets behov før dine egne.

Kender du børns rettigheder?

Børn har ret og pligt til at gå i skole: Husker du at snakke med dit barn om, hvad det har lært i skole i dag?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Husk at kramme og kysse dit barn når du går.

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Har du husket at grine sammen med dit barn?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Børn har ret til en levevilkår, der gør, at de kan udvikle sig fysisk, psykisk, åndeligt og socialt.

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Hvad har dit barn spist til frokost i dag?

Kender du børns rettigheder?

Børn har brug for mad, søvn og omsorg: Giver du dit barn kærlighed? Læser du godnathistorie for dem, vågner sammen med dem, holder du øje med dem når de leger udenfor?