Råb om hjælp er et skridt i den rigtige retning
MIO roser Qeqqata Kommunia for at erkende, at kommunen har brug for hjælp fra Selvstyret på Børneområdet.
Man har i mange år vidst, at kommunerne har svært ved at løfte børneområdet, herunder særligt det sociale område. Det er derfor et godt skridt i den rigtige retning, at Qeqqata Kommunia ærligt melder ud, at kommunen ikke magter opgaven alene.
”Børnekonventionens artikel 3 siger, at man altid skal se på, hvad der er bedst for barnet, når der tages beslutninger om barnets liv. Alligevel lider et barn under den manglende sagsbehandling, hver dag. Det er derfor modigt og nødvendigt, at Qeqqata Kommunia på denne måder viser, at barnets ret til hjælp skal stå først”, Siger Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge
Qeqqata Kommunia oplyser, at de mangler socialrådgivere og andet relevant personale, og at de som er ansat, arbejder under et kritisk stort pres. ”Hos MIO er vi enige i, at situationen ikke er unik for kommunen. Hele landet mangler socialrådgivere og den kamp kan kommunerne ikke tage alene. Det kræver en national løsning”, Mener Børnetalsmanden.
Hovedparten af de henvendelser MIO får fra borgere, omhandler kommunernes langsommelige, forkerte, eller manglende sagsbehandling. Dette har MIO råbt op om i nu 8 år.
Hver dag kæmper kommunerne for at finde personale nok, men det meste af tiden vil kommunerne være i konkurrence med hinanden. Det er ikke til gavn for børnene. ”Et større udbud af socialrådgivere og andre sagsbehandlere er en langsigtet løsning, som skal forfølges. Men det er slet ikke nok. Hver dag lider et barn under den manglende sagsbehandling, og hver dag lider en socialrådgiver under det pres og den magtesløshed, vedkommende skal løse hundredvis af sager under. Der er derfor brug for akutte løsninger nu, og ikke i morgen”, slutter MIO.
Asannittumik inuulluaqqusillunga
Med kærlig hilsen
Aviâja Egede Lynge
Meeqqat Illersuisuat
Børnetalsmand